Lystfiskertegn
Hvis du fisker med stang og er 18 – 65 år skal du have lystfiskertegn. Det koster 140 DKR for et år, 100 DKR for en uge og 35 DKR for en dag. FAQ om lystfiskertegnet.
Fritidsfiskertegn
Hvis du fisker med garn, ruser eller lignede redskaber, skal du have fritidsfiskertegn, uanset din alder og pensionsforhold. Du skal dog være fyldt 12 år for at drive fritidsfiskeri. Fisketegnet koster 275 DKR for et år, og det gælder også som lystfiskertegn. FAQ om fritidsfiskertegnet.
Generelt
Som lyst- og fritidsfisker må du ikke sælge din fangst. Derudover skal du være opmærksom på en række regler, du skal overholde. Det er både regler specielt for lyst- og fritidsfiskere og regler, som gælder for alt fiskeri. Find mere information under relaterede links i menuen til højre, bla. om ny bekendtgørelse fra december 2008 om rekreativt fiskeri.
Som noget nyt er det fra 2009 for fritidsfiskere ikke tilladt at anvende ruser i perioden 10. maj - 31. juli. Det er heller ikke tilladt at bruge krogliner i perioden 1. maj - 30. september. Formålet med disse regler er at beskytte ål. Se mere materiale om ål.
Sikkerhed
Sikkerhed, når du færdes til søs, er vigtig. I 2007 druknede 28 personer i de danske farvande. Af disse var de 8 enten lyst eller fritidsfiskere. Det siger, hvor vigtigt det er, at du er godt orienteret om sikkerhed til søs og om de mange muligheder, der findes for at undgå ulykker. På www.soesport.dk kan du se og bestille forskellige pjecer om sikkerhed til søs.
Kontakt
Spørgsmål om lyst- og fritidsfisketegn besvares på
tlf. 72 18 56 06
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag: kl. 9-12. Torsdag: kl. 13-15.
Email: fisketegn@fd.dk
Anmeldelse af ulovligt fiskeri kan ske til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf. 72 18 56 09
Email: sat@fd.dk eller via anmeldelse.fd.dk
Genveje
- Køb fisketegn
- Pjecer om lyst- og fritidsfiskeri
- Skema til registrering af fritidsfisker rejepæleruse
- BEK nr. 692 af 02/07/2009 om ændring af BEK nr. 1199 af 11/12/2008
- BEK nr. 1199 af 11/12/2008 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand
- BEK nr. 788 af 25/06/2010 om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand
- BEK nr. 1144 af 01/12/2008 om regulering af hummere i Limfjorden
- Regler om mindstemål og fredning - ferskvand
- BEK om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand
- BEK om fredningstid for gedde i saltvand i perioden 1. april til og med 15. maj
- BEK om ændring af bkg. om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand (helt)
- BEK om ændring af bkg. om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand (hunskrubber)
- BEK om afmærkning af fiskeredskaber
- 1999-2006 Statistik om lyst- og fritidsfiskeri
- 2005-2008 Statistik om lyst- og fritidsfiskeri

