- i Nordsøen og Skagerrak
Den 1. september 2009 påbegyndtes den nye ordning med realtidslukning i Nordsøen og Skagerrak, der har til formål at beskytte ungfisk af arterne torsk, kuller, sej og hvilling. Ordningen er baseret på den aftale, der blev indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge den 3. juli 2009 i London.
Aftalen mellem EU og Norge er gennemført i Fællesskabslovgivning ved Rådets forordning (EF) Nr. 753/2009 af 27. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009. Der henvises her særligt til punkt 8 b) på side 9 og 10 i nævnte forordning, samt de nye tillæg 7 og 8 på siderne 13-14.
Det nye system med realtidslukninger er nærmere beskrevet i artiklen ”Realtidslukninger i Nordsøen og Skagerrak fra den 1. september 2009”, der blev bragt i Fiskeritidende den 3. september 2009. Heri findes også vejledning i hvordan fartøjsføreren holder sig underrettet om de aktuelle lukninger i Nordsøen og Skagerrak.
Aktuelle lukkede områder/Live closed areas

